SOCIAL LAB: Design af badeværelsesoplevelser til japanske ældre - en empatiøvelse ud over det sædvanlige!

Til årets første sprint arbejdede de 92 TURBOtalenter i tre forskellige laboratorier. 

I Social Lab arbejdede vi med afsæt i et designbrief, der lød sådan her:

Hvordan kan en japansk giga-koncern differentiere sig indenfor badeværelsesenheder i 2019, når innovation i produktudviklingen antages at nå et nyt stadie?

Brief og case blev stillet af den japanske kommunikations- og innovationsvirksomhed Infobahn, der lige nu arbejder for en unavngiven japansk giga-koncern, som står overfor at skulle igangsætte en idéudviklingsproces med henblik på at udvikle næste generation af badeværelsesenheder og -oplevelser til det japanske marked med særligt fokus på ældre japanske par i alderen 50-70 år. 

Og det viste sig at casen indeholdt noget af et problem, for hvert år dør lige så mange i badet som i trafikken i Japan.

Casen blev en empati-øvelse ud over det sædvanlige! For hvordan er det i det hele taget, det er at være et ældre menneske og skulle i bad? Hvilke behov har man? Hvilke udfordringer har man? Og er der overhovedet fællestræk i baderitualer mellem japanske og danske ældre?

I videoen herunder demonstrerer Karoline Jønch, som til dagligt går på Tårnby Gymnasium, deres prototype og forslag til et design, der skal gøre badeoplevelsen mere sikker og bedre for de japanske ældre. 

Infobahn_Prototyping.JPG

Tidlig udgave af en prototype